Snorkling - en aktivitet for hele familien

Det er nemt at være aktiv med familien på din sejlerferie


Snorkling

At snorkle er faktisk ikke særlig svært og så giver det en helt anden oplevelse når du er i vandet. Det kræver heller ikke det store udstyr. MEN det kan godt betale sig at investere i en god dykkermaske med tilhørende snorkel. Det koster lidt mere end de dykkersæt der kan købes i supermarkederne, men så får du også en maske der passer til dit ansigt. Det er nemlig vigtigt, at masken lukker tæt, når du snorkler så man undgår at få vand i øjnene. Og det er uanset om det er børn eller voksne. Der er nemlig ikke noget der er mere irriterende end at masken fyldes med vand, så snart du får hovedet under vand. Det skal nemlig være en god oplevelse at snorkle.

Men hvad er snorkling?

Snorkling er at dykke uden flaske. Her ligger man sig i overfalden af vandet og kigger på livet og omgivelserne nedenunder sig. Og pludselig åbner der sig en helt anden verden. Stilheden. Snorkling er på den ene side vægtløshed, natur og afstressende fred og ro i sjælen. På den anden side er det eventyr og oplevelser, hvor pulsen kan komme helt op at ringe ved at dykke ned til et vrag eller snorkle med nogen af havets store dyr.

Kan man snorkle alle steder?

Alle steder hvor der er vand kan man snorkle. Men der er selvfølgelig steder der er sjovere og mere spændende end andre. Det gælder om at finde steder, hvor der er masser at kigge på. Altid vigtigt at huske, at man ikke skal presse sig selv eller andre. Snorkling skal være en fornøjelse. Jo bedre du bliver til det, des flere muligheder vil der være.

Gode tips omkring snorkling

  • Det anbefales at købe sit eget udstyr
  • Vær altid flere afsted og snorkel aldrig alene
  • Pas på kropsvarmen. Brug evt. dykkerdragt, da man opholder sig længe i vandet
  • Husk solbeskyttelse, benyt solcreme da vandet reflekterer
  • Øv dig på lavere vand, inden du kaster dig ud på de "vilde" steder
  • Lad børnene have redningsvest på, så de lærer at flyde i overfladen, så kan de blive fortrolig med at bruge dykkermaske og snorkel 
  • Hav respekt for livet under vand, hold afstand til visse fisk og rør aldrig ved dem - de kan være farlige
  • Respekter også havets omgivelser, så du ikke ødelægger noget

 

Nyd det! Det er alt for fedt og du bliver ”bidt” af det. Hvis man ønsker at forevige sine oplevelser under vand, så husk at tage dine billeder nedefra og op. Det kræver blot at du har teknikken til neddyk, som kræver at du kan holde vejret. Der er mange oplevelser i vente, så tøv ikke med at komme i gang.

God fornøjelse