Sejlads og solbadning

Solbeskyttelse er vigtig når du sejler


På solferie i Middelhavslandene anbefales det at man bruger solcreme med høj beskyttelse/faktor. Som sejler udsættes man for solens stråler i timevis af gangen. Og her får du nogle råd med på vejen, så du har mulighed for at beskytte dig mod hudkræft, som er en af de hyppigste kræftformer. Men den er forholdsvis nem at forebygge.  

 

Solhøjden er afgørende for UV-indexet. Derfor gælder det, at jo tættere man er på Ækvator, des større er UV-indexet. Højden over havets overflade betyder også noget: På en bjergtop er UV-strålingen stærkere end ved havoverfladen ”samme sted”. Det skyldes, at der er mindre overliggende atmosfære til at absorbere den skadelige stråling. Ozonlaget absorberer en stor del af den skadelige UV-stråling. Ozonlaget varierer med årstiden. Men tættere på Ækvator er ozonlaget altid tyndere end over Danmark, og solen står altid højere på himlen. UV-indexet er derfor altid større tættere på Ækvator.

 

 

Hermed et par gode sol råd.

Skygge:

Solens uv-stråling er stærkest mellem kl. 12 og 15, og næsten halvdelen af uv-strålingen falder i dette tidsrum. Derfor kan du undgå rigtig meget uv-stråling ved at finde skygge midt på dagen. Her er det muligt at finde lidt ”læ” under bådens bimini (solsejl). Men vær opmærksom på at selv om du sidder i læ og ikke direkte er i solen, så bliver solens stråler reflekteret i overflader som vand, beton, sand og sne, så uv-strålerne rammer dig, også selvom du sidder i skyggen.

Solhat og tøj med solbeskyttelse:

Hvis der ikke er mulighed for at komme i skygge, anbefales at man bruger en solhat med en bred skygge. Mange benytter en kasket, men vær her opmærksom på at den ikke skygger for ørerne. Hvis man alligevel ønsker at være aktiv i timerne midt på dagen, så brug tøj med solbeskyttelse. Dette er også et godt alternativt, hvis du bader meget.

Solcreme:

Som nævnt tidligere er solens stråler sunde for kroppen, hvis ikke man overdriver solbadning. Derfor skal man nyde solens stråler med omtanke. Derfor er det også vigtigt at bruge solcreme, der beskytter huden mod uv-stråling. Og hvis solcremen skal være effektiv, så skal den bruges i rigelige mængder og fordeles god og grundt på huden. Det er vigtigt at du kender din hudtype. Din hudtype har nemlig indflydelse på hvor meget sol du kan tåle og hvor meget beskyttelse du skal brug. Vigtigt at tjekke det inden du tager på ferie, så du får den rette solcreme med. Der findes rigtig mange steder på nettet, hvor du kan læse mere om, hvilken hudtype du er. Det er også vigtigt at du undersøger UV indeks hver morgen i din ferie. Der findes gratis app UV-indeks til din mobil telefon. Så har du altid information om UV-indeks lige ved hånden.